Gennem alt over skyer under vand, nu sidder du på den anden side af den mur vi har mellem hinanden. Og alt hva vi har set. Yeaah.. Betyder det ingenting mer' siden det hele så let forsvandt.
Kan høre at du banker, men jeg har gemt mit hjerte væk.
For du har ødelagt så meget indeni mig.
Og nu er jeg så kold i mit indre, og snart har jeg glemt dig.
Alt står på denne mur mellem du og jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Som en u-u-uendelig forglem mig ej.
(Det burde ikk' være sådan her)
Mit blod er blevet til is.. Se mine hænder..
Hver gang du-du du blinker tænker jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Vi burde hæng hæng, men du ville aldrig kunne nå mig. For ser du ingenting kommer til at gå ind under.
Måske du en dag (yeah) kommer forbi denne mur lige her, og ser ser hele din verden forstummer.
Jeg kan høre at du banker, men jeg har gemt mit hjerte væk.
For du har ødelagt så meget indeni mig.
Og nu er jeg så kold i mit indre, og snart har jeg glemt dig. (ooh)
Alt står på denne mur mellem du og jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Som en u-u-uendelig forglem mig ej.
(Det burde ikk' være sådan her)
Mit blod er blevet til is.. Se mine hænder..
Hver gang du-du du blinker tænker jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Solen den står op, men den kan ikke nå herhen for intet i min krop, vil nogensinde ku' elske igen.
Alt står på denne mur mellem du og jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Som en u-u-uendelig forglem mig ej.
(Det burde ikk' være sådan her)
Mit blod er blevet til is.. Se mine hænder..
Hver gang du-du du blinker tænker jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Alt står på denne mur mellem du og jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
Som en u-u-uendelig forglem mig ej.
(Det burde ikk' være sådan her)
Mit blod er blevet til is.. Se mine hænder..
Hver gang du-du du blinker tænker jeg.
(Det burde ikk' være sådan her)
kenneth/vuc
tirsdag den 22. februar 2011
søndag den 12. december 2010
Solen havde ingen effekt
Solen havde ingen effekt. Her skyggede tågen og disen for hvad der ellers kunne have været solstråler, der sneg sig gennem bladene. Alle menneskerne var dækket af mørke. De kunne dog se hinanden, men de kunne ikke se det, der var uden for mørket og skyggerne. De kunne ikke se solen. Det de kunne se, var et lille lys for enden af tågen. De vidste ikke hvad det var, men de kunne se, at det ikke var solen, for lyset havde et lyserødt skær. De bevægede sig igennem det bløde mos og de grønne lave planter der var dækket af dug. Deres lange frakker blev våde forneden, men deres øjne var fanget af lyset. De bevægede sig stille, men lyset virkede ikke til at nærme sig. Der var ingen lyde, intet spil. Tågen blev ikke brudt af lyset og lyset var inde i tågen og inde i mørket.
Alligevel havde alle i rækken lykkelige og lyse tanker på trods af den tykke tåge. Alle var glade og nysgerrige for at se, hvad det fine lyserøde lys var, undtagen en lille pige. Hun gik midt i rækken med sin mor i hånden og pludselig ville hun væk! Væk fra alting. Mon hun kunne se døden?
Pigen så i hvert fald noget de andre ikke kunne se. Hendes unge sind var endnu ikke styret eller blokeret for sandheden, men det var hendes mors, som slet ikke forstod sin desperate datter. Selvom ingen kunne se, hvad de ville nå til, kunne de mærke et kald i krop og sjæl. De lyserøde roser som lignede små ansigter kaldte på dem og bandt dem til løgne og overbevisninger om alt vel. Men hvad var det pigen så?
Et andet lys eller en åben mulighed for at klare sig selv? Var hendes sind endnu ikke blevet forpestet med det, der gjorde at hun så noget ingen anden så? Var det mod en indbildning hun så, eller så de andre noget der ikke eksisterede? Var det et imaginært lys, eller bare et heldigt sammentræf? Men hun troede ikke på lyset. Hun vidste det ikke eksisterede. Hun var overbevist om det. Det var hende umuligt at få nogle af de voksne til at forstå det, derfor løb hun og tænkte ikke videre på, hvad der ville vente hende. Men den uvidende mor ville hende det bedste så hun holdt fast.
De små kryb havde indrettet sig i denne lille verden, men måske de ikke ønskede samarbejde med de voldsomme store mennesker. Og hvad med roserne? Så de bare på? Var de livets tilskuere? Eller var det deres; menneskernes fremtid? Var det virkelig det, de havde i vente?
Smukke det må man sige, at roserne var. Det smukkeste og mest livsbekræftende i hele det sumpede område, men de var også bundet og hæmmet. Men den lille pige var ikke så bundet. Hun havde en fri sjæl, ledte efter alt godt og hun kunne se gennem tågen. Den del af skoven man kunne se, var et tiltrækkende sted at gå tilbage til. Det var deres hjem. Det var det sted de kom fra, det sted de altid havde været på vej væk fra og nu snart havde forladt.
Alt uden for var stadig ukendt og den lille pige søgte viden. Viden om alt andet end det lyserøde lys, da det var åbenlyst, hvad der ventede dem der. Hvad hvis der var andre veje? Hun ville prøve dem alle. Hver og en, der gik i hver sin retning. Ind og ud imellem grene og kviste, over bjerge og ned i dale. Lange og vanskelige veje, men de muligvis mest spændende. Men hendes mor bandt hende fra at opleve resten af verdenen. Den de ikke kendte til. Hvorfor havde de voksne altid været bange for den? Nu så hun dem langsomt nærmest hypnotiserede gå imod noget ukendt, men hun havde egentlig konstateret, at de fandt det ukendte farligt. Talte en stemme til dem? Hørte eller så de noget hun ikke gjorde? Fik det dem til at føle sig trygge?
Betaget af lyset vandrede de uden nogen fornemmelse af tid. De som var langt bagud i rækken, kunne se de forreste forsvinde i lyset, der lignede en lyserød tåge. Hvilke tanker der gik igennem hovedet på dem, er umuligt for os at kende, men de så ganske simpelt tomme ud i blikket. Og måske var det kun den lille pige der vidste hvad der ventede dem
Alligevel havde alle i rækken lykkelige og lyse tanker på trods af den tykke tåge. Alle var glade og nysgerrige for at se, hvad det fine lyserøde lys var, undtagen en lille pige. Hun gik midt i rækken med sin mor i hånden og pludselig ville hun væk! Væk fra alting. Mon hun kunne se døden?
Pigen så i hvert fald noget de andre ikke kunne se. Hendes unge sind var endnu ikke styret eller blokeret for sandheden, men det var hendes mors, som slet ikke forstod sin desperate datter. Selvom ingen kunne se, hvad de ville nå til, kunne de mærke et kald i krop og sjæl. De lyserøde roser som lignede små ansigter kaldte på dem og bandt dem til løgne og overbevisninger om alt vel. Men hvad var det pigen så?
Et andet lys eller en åben mulighed for at klare sig selv? Var hendes sind endnu ikke blevet forpestet med det, der gjorde at hun så noget ingen anden så? Var det mod en indbildning hun så, eller så de andre noget der ikke eksisterede? Var det et imaginært lys, eller bare et heldigt sammentræf? Men hun troede ikke på lyset. Hun vidste det ikke eksisterede. Hun var overbevist om det. Det var hende umuligt at få nogle af de voksne til at forstå det, derfor løb hun og tænkte ikke videre på, hvad der ville vente hende. Men den uvidende mor ville hende det bedste så hun holdt fast.
De små kryb havde indrettet sig i denne lille verden, men måske de ikke ønskede samarbejde med de voldsomme store mennesker. Og hvad med roserne? Så de bare på? Var de livets tilskuere? Eller var det deres; menneskernes fremtid? Var det virkelig det, de havde i vente?
Smukke det må man sige, at roserne var. Det smukkeste og mest livsbekræftende i hele det sumpede område, men de var også bundet og hæmmet. Men den lille pige var ikke så bundet. Hun havde en fri sjæl, ledte efter alt godt og hun kunne se gennem tågen. Den del af skoven man kunne se, var et tiltrækkende sted at gå tilbage til. Det var deres hjem. Det var det sted de kom fra, det sted de altid havde været på vej væk fra og nu snart havde forladt.
Alt uden for var stadig ukendt og den lille pige søgte viden. Viden om alt andet end det lyserøde lys, da det var åbenlyst, hvad der ventede dem der. Hvad hvis der var andre veje? Hun ville prøve dem alle. Hver og en, der gik i hver sin retning. Ind og ud imellem grene og kviste, over bjerge og ned i dale. Lange og vanskelige veje, men de muligvis mest spændende. Men hendes mor bandt hende fra at opleve resten af verdenen. Den de ikke kendte til. Hvorfor havde de voksne altid været bange for den? Nu så hun dem langsomt nærmest hypnotiserede gå imod noget ukendt, men hun havde egentlig konstateret, at de fandt det ukendte farligt. Talte en stemme til dem? Hørte eller så de noget hun ikke gjorde? Fik det dem til at føle sig trygge?
Betaget af lyset vandrede de uden nogen fornemmelse af tid. De som var langt bagud i rækken, kunne se de forreste forsvinde i lyset, der lignede en lyserød tåge. Hvilke tanker der gik igennem hovedet på dem, er umuligt for os at kende, men de så ganske simpelt tomme ud i blikket. Og måske var det kun den lille pige der vidste hvad der ventede dem
mandag den 29. november 2010
Novelle analyse model
- Kort afsluttet prosafortælling
- En kort énstrenget handling
- Få personer i en bestemt situation
- Kort tidsforløb
- Afgrænset sted
Bestem genren
Handlingsresumé - skriv nøgleord
Titel
- Hvilken betydning har titlen?
- Passer den til tekstens indhold?
Tid
- Hvor lang tid strækker handlingen sig over?
- I hvilken historisk tid foregår handlingen?
Miljø
- Hvor foregår handlingen?
- Hvordan er miljøet beskrevet
- Er karakteristikken neutralt beskrivende eller kommenterende /vurderende?
Personer
- Hvem er hovedpersoner, og hvem er bipersoner?
- Hvordan er personerne karakteriseret? (Alder, udseende, egenskaber, væremåde, holdninger, andres syn på)
- Beskrives personerne direkte af forfatteren?
- Eller (og) indirekte gennem handlinger og hvad de siger?
- Runde personer? (Grundigt beskrevet, gode og dårlige sider)
- Flade personer? (Typer, få karaktertræk, ”gode” eller ”dårlige”)
- Hvilke personer står evt. i modsætningsforhold til hinanden? Beskriv hvorfor.
- Er der personer, der gennemgår en forandring? Beskriv hvilken.
- Er der personer, der ikke forandrer sig? Hvorfor?
- Prøv at gruppere i positive og negative personer, sådan som teksten fremstiller dem.
- Grupper dernæst de personer, der står i modsætningsforhold til hinanden.
Fortællersynsvinkel
- 1. person / 3. person / alvidende / subjektiv / objektiv
Fortælleteknik
- Monolog / replikker /indirekte tale / tanker.
Teksttype
- Beskrivende tekst (uden handling)
- Handlingstekst (Handlingsmættet)
- Ræsonnerende tekst (tankerække der fører til en konklusion). Ofte en indre monolog
- Persontekst / psykologisk tekst
- En tekst kan være en blanding af flere typer
Komposition
- Tekstens opbygning
- Spændingskurver / lineær / flash back / forudgreb / cyklisk
Sprog
- Stil: Høj stil / almindelig stil / talesprog / lav stil (vulgært sprog) / dialekt / børnesprog / fagsprog
- Ordvalg: Fremmedord / slang / klicheer / associationsord / positive ord / negative ord / neutrale ord / modsatte ord
Tema – budskab
- Hvilket problem / hvilke problemer behandles i teksten?
- Formuler problemstillingerne generelt – uden at nævne personerne.
- Hvilke værdiforestillinger er de vigtigste i handlingen?
- Hvad er tekstens hensigt med at behandle disse værdiforestillinger?
- Hvad er tekstens budskab?
Afsender – modtager
- Hvem er afsender?
- Hvem er teksten beregnet for (modtager)?
Henvisning til kendt stof
- Sæt teksten i sammenhæng med andre tekster, emner osv., som du har arbejdet med.
Personlig vurdering af teksten
- Er problemstillingen / budskabet relevant?
- Kan du bruge den til noget?
- Vurder tekstens kvalitet med hensyn til sprog, beskrivelse osv.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)